Jep. Idag har jeg været til møde i min fagforening, da jeg i hele sagen har følt mig meget alene og ikke har haft mulighed for at tale med mine lærere. Jeg har kun talt med mine medstuderende, men det er jo begrænset hvad de kan gøre i sådan en sag.
Nå, men i onsdags skrev jeg en mail til fagforeningen hvor jeg beskrev hele min situation. En time senere blev jeg ringet op af en meget sød dame derinde fra, der ønskede at se mig til en samtale fredag (idag).
Jeg mødte op som aftalt og vi snakkede lidt frem og tilbage om selve situationen, hvad jeg skal lægge vægt på at sige til det endelige møde mandag osv. Desuden fortalte hun mig at det jeg er blevet udsat for (Da Martin spyttede efter mig) ifølge straffeloven faktisk bliver set på som et overgreb, så det må jeg lige tænke lidt over. Vi aftalte at hun tager med til mødet som bisidder, og så aftalte vi at mødes 10 min før mødets start.
Jeg synes selv at jeg har fået mere ro på efter jeg fik talt med hende, og føler bedre at jeg kan slappe af og nyde min weekend nu. Jeg føler i hvert fald at jeg har gjort hvad jeg kunne for at løse denne konflikt. Det bliver spændende på mandag. Kryds fingre for mig!

Dagen idag tror jeg, at jeg vil bruge på at forkæle min søde kæreste. Jeg vil lave en rigtig mande-menu med bøffer og sovs og bajere. Håber han bliver glad. God weekend!

KYS!

 Fotografi den 05-06-13 kl. 20