Update.

Julestress i November.

Siden min forældres skilsmisse for 8 år siden, har jeg haft det meget stramt når vi som nu er ved at nå December måned. Det er meningen at vi allesammen skal være glade og gode ved hinanden. Vi skal allesammen samles med vores familier og give hinanden gaver og virkelig vise hvor meget vi holder af hinanden. Men hvordan kan det lade sig gøre når alle er skilt og gået fra hinanden på kryds og tværs? Så skal man sidde der og holde jul med en kvart familie eller mennesker man på ingen måde har et forhold til. Har allerede fået mails fra min familie ang. diverse julearrangementer, så jeg at faktisk fået planlagt stort set hele min juleferie, uden jeg egentlig selv har haft indflydelse på den. Undtagen én dag! Juleaften, d. 24. December. Den dag er ledig. Stod det til mig så var jeg taget hjem til min farmor og farfar. Men da jeg hverken har bil eller kørekort gør det det altså ret besværligt, da min farmor og farfar er gamle og nok ikke lige orker at jeg kommer og bliver der i 3 dage. Havde ellers snakket med Michael om at vi evt. kunne leje en bil og så kunne han køre derned og så kunne vi køre hjem samme dag og nå til jul ved hans familie. Men den plan er vi gået væk fra da han gerne vil være sammen med sin familie, hvilket jeg godt kan forstå.
Men alligevel gør det mig da ked af det, da sidste jul også var en mega fiasko, og jeg havde glædet mig til at holde jul med Michael. Men man kan ikke altid få sin vilje, og det er jeg ved at lære. Men det er svært, meget svært. Det værste ved det hele er at jeg sidder og får hovedpine og ondt i maven pga. juleræset den 6. November!!! Der er næsten 2 måneder til, og jeg sidder og bliver bitter, sur og i dårligt humør. Jeg ville ønske jeg kunne være ligeglad, men inderst inde nærer det mig. Men hvem drømmer ikke om jul som da man var barn, hvor hele familien var sammen og der derfor kun blev holdt én juleaften. Jeg er træt af det og misundelig på alle dem der får en fantastisk juleaften. Som tingene er nu, ender jeg højst sandsynligt med at holde jul hjemme med Jack og cola. Et bittert, men ærligt indlæg..

KYS!

ChristmasChaosFrontPostcard1

 Du kan også følge bloggen på BLOGLOVIN og FACEBOOK

2

  • Michelle Eg

    Jeg skal til falster d. 24. december du må gerne køre med. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frkhansen

      Hvor er du sød. Jeg har den i baghovedet. Tusind tak. Dig kan man sgu altid regne med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update.