Min farmor.

Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden min farmor. Hun er nok det mest omsorgsfulde og kærlige menneske jeg nogensinde har mødt. Et fuldkomment fordomsfrit menneske. Aldrig kunne hun finde på at dømme et menneske uden at kende det først. Hjælper til alle steder, så godt hun kan. Alligevel bliver hun mødt af negativitet fra alle sider der fortæller hende at intet er godt nok. Jeg skammer mig på deres vegne. Jeg skammer mig virkelig.
Siden jeg var helt lille har hun passet på mig. Da jeg som helt lille pige blev kørt til Møn hver evig eneste morgen af min far, fordi mine forældre begge skulle færdiggøre deres uddannelser. Det må også være årsagen til at jeg er så tæt knyttet til hende. Og jeg er så evigt taknemmelig for dette. Det vi har sammen er noget helt særligt som ingen kan tage fra os.
Jeg har kendt en del mennesker igennem mine snart 21 år, som jeg har besøgt. Dog er det endnu ikke lykkedes mig at finde et sted hvor jeg føler mig mere hjemme end hos min farmor. End ikke mit eget hjem. Hos farmor er der hjerterum og altid en plads til mig.
Jeg er sikker på hun er min skytsengel, selvom jeg faktisk ikke tror på den slags.
Jeg elsker min farmor mere end nogen anden!
KYS!

Du kan også følge bloggen på BLOGLOVIN og FACEBOOK